FAQ Generelt
Det er ikke muligt at indtaste "," i programmerne. Hvis programmerne køre på en maskine med Windows 7 på dansk, er der en fejl i opsætningen af windows der gør at denne fejl opstår. Se vedhæfte beskrivelse for at ændre dette. Sproglige instillinger.pdf
FAQ Plan Ramme 4
- Ændring af last
En last ændres ved at dobbeltklikke på stangen.
- Indsættelse af knuder på en stang
Der kan oprettes knuder på en stang ved trykke på ikonet indsæt knuder (er kun aktivt når en stang er markeret). Denne funktion sikrer at en stang kan forblive ubrudt, selvom der skal indsættes knuder, således at naturlastgeneratoren kan benyttes.
- Egne tværsnit, træ- og stål
Egne tværsnit i træ- og stålmodulet skal først defineres i programmet eller importeres fra programmet "Tværsnit 2", inden der kan bestemmes udnyttelse. For brugerdefinerede tværsnit, som ikke er defineret, kan der kun regnes på anvendelsestilstanden, idet der ikke kan bestemmes udnyttelser i brudtilstanden. For tværsnit importeret fra programmet "Tværsnit 2" skal der opgives supplerende parametrer.
- Stål - tværsnitsklasse IV
For ståltværsnit i tværsnitsklasse IV kan der ikke foretages en brandberegning, idet formlerne i normen ikke er gældende for tværsnitsklasse IV.
- Programmet regner kun 2 dimensionalt
Der foretages ikke beregninger af udbøjninger ud af planet.
- Udskrift af inddata vedrørende brand
Dette gøres under fanebladet stål i udskrift.
FAQ til Trækonstruktioner 3
- Udbøjninger
Der er forskel på udbøjningerne i anvendelse og brudtilstanden ved samme regningsmæssige last, på grund af forskelle i det regningsmæssige E-modul Ed.
- Anvendelsesklasse for tværsnit
Anvendelsesklassen for en stang, sættes under laster (lastoversigt for stang), som kommer frem ved at dobbeltklikke på stangen.
FAQ Søjler og Vægge 6
- Dæklag
For vægge anvendes det angivne dæklag. For søjler anvendes den angivne dæklag + bøjlernes dimension.
- Trykarmering
Ved beregningen tages kun de trykarmeringsstænger i regning som er fastholdt af bøjler. (hvilket kun kan gøres for armeringsstænger i rektangulære og cirkulære søjler, det kan ikke gøres i vægge).
FAQ til Varmeanlæg 4
- Pumper
- Det foreslås at der altid i den første/de første beregninger anvendes en generel pumpe. Derved sikres at man altid ligger indenfor pumpens arbejdsområde. Ud fra kravet til den generelle pumpe, kan der herefter indlægges en bestemt pumpe. Beregningen kan ikke foretages udenfor pumpens arbejdsområde.
- Shunt
Datakontrollen kontrollerer ikke om en shunt er rigtig placeret eller om der mangler en shunt. Derfor skal dette checkes manuelt. Normalt skal der til en shunt også være en pumpe. I beregningsinformationen kan ses antal pumper og antal shunts. Hvis en generel pumpe er i serie med en anden generel pumpe uden at der er en shunt, vil den ene pumpe give en trykforøgelse på 0 kPa (Det vil sige pumpen ikke er nødvendig).
- Varmeafgivere
Alle radiatorer og forbrugskomponenter (varmeafgivere) defineres som et radiatorafsnit, for at sikre at de tilhørende ventiler og rør kommer med. Såfremt der vælges en radiator eller en forbrugskomponent vil programmet automatisk vælge STANDARD-radiatorafsnit. Såfremt der benyttes et andet radiatorafsnit skal dette indtastes i anlægsafsnittet. Derfor kontroller hvilket radiatorafsnit der er tilknyttet varmeafgiveren.
- Dim nr.
Når der er fejl i beregning start altid med kontrol af data i dim nr. 1 (afsnit med det største tryktab), herefter dim nr. 2, osv. Kig altid på hvor tryktabet ligger.
- Ventil
En typisk fejl/advarsel er at ventilen er for stor (forudindstilling = laveste indstilling, dvs. ventilen ikke kan reguleres længere ned). Check at radiatorafsnittet er rigtigt opbygget. Vælg en mindre ventil. Såfremt, det ikke er muligt at vælge en mindre ventil kan det typisk betyde at strengen ikke er i balance.
- Strengen er ikke i balance
Såfremt et afsnit (typisk radiatorafsnit) ikke er i balance – skyldes det ofte at ventilen er for stor (forudindstilling = laveste indstilling, dvs. ventilen ikke kan reguleres længere ned) – enten fordi der er valgt forkert ventil – eller fordi der ikke kan fås en mindre ventil. Løsning kan være at sætte en returløbsventil på, alternativt kan varmeafgiverens effekt sættes op. Når strengen ikke er i balance vil der ske det at der løber mere vand igennem stregen (for at kompensere for det manglende tryktab), herved fås en større varmeafgivelse og andre strenge får mindre vand og dermed mindre varmeafgivelse (Det vil sige radiatorer sidst på anlægget giver mindre varme). For at kontrollere dette, skal varmeafgivelsen på radiatoren derfor sættes op, ved at angive en større varmeafgivelse end det dimensionerende varmetab. Advarsel/fejl Der er forskel på advarsel og fejl.
Advarsler behøver ikke at blive rettet, idet beregningen er korrekt, men der er uhensigtsmæssigheder.
Fejl skal rettes – idet beregningen ikke er foretaget korrekt.
- Køleanlæg
- Programmet kan håndtere køleanlæg. Når der regnes på køleanlæg må der ikke benyttes radiatorer. Der skal i stedet benyttes forbrugskomponenter. Desuden skal alle anlægsafsnit tildeles et temperatursæt svarende til køleanlæg, for eksempel Tfrem=10 grader, Tretur=15 grader og Trum = 24 grader. Under generelle data må der ikke angives temperatursæt svarende til køling.
- Forbrugskomponenter i serie
Programmet kan ikke håndtere forbrugskomponenter i serie. Dette tjekkes ikke af datakontrollen.
FAQ til Vandnet
- Forudindstillingsværdier for cirkulationsledninger
- Såfremt cirkulationsledningerne i et afsnit har flere end en tilstutning, vil det nødvendige pumpetryk blive dimensioneret for den tilslutning, som har det højeste tryktab. For de øvrige tilslutninger, vil det være nødvendigt med et ekstra tryktab, for at undgå at meste af vandet løber igennem disse. Dette ekstra tryktab er angivet som forudindstillingsværdien i beregningen.
- Enkelttab
Enkelt tryktab kan angives i Summa Zeta kolonnen i et afsnit.
- Vandvarmer
Hvis ledningsdata indeholder bogstavskombinationen 'VV' opfatter programmet det som en vandvarmer.
FAQ Kontinuerlige Betonbjælker 4
Forøget armering i forhold til det af programmet forslåede/nødvendig armering Armeringen kan kun forøges for fagmidten/kragende.
- T-bjælker og minimum armering
For T-bjælker forøges minimum armeringen, i forhold til det i brugervejledningen angivne, idet normen DS411 afsnit 6.4.3.1 benyttes.
- Anvendt cotangens theta
I programmet skal den tilstræbte cotangens theta angives i inddata. Ud fra denne angivelse bestemmes det antal hele inddelinger, som det pågældende fag kan inddeles i. For eksempel hvis faget er 6500 mm langt og den effektive højde er 600 mm og tilstræbt cotangens theta er 2,5, inddeles faget i 5 lige store inddelinger (6500/(600*2,5) = 4,33, som oprundes til 5). Det vil sige anvendt cotangens theta bliver 6500/(5*600) = 2,17.
- Laster
Der kan ikke påsættes negative laster på bjælken.
- Rød markering af bjælkebredde
Når bjælken har en mindre bredde end tilladt, markeres denne med rød. Desværre fjernes denne markering ikke når bjælkebredden forøges.
- Udskrift
For T-bjælker forøges minimum armeringen, i forhold til det i brugervejledningen angivne, idet normen DS411 afsnit 6.4.3.1 benyttes.
For T-bjælker forøges minimum armeringen, i forhold til det i brugervejledningen angivne, idet normen DS411 afsnit 6.4.3.1 benyttes.
- Hvis der er problemer med udskrift er det ofte fordi der i oplysninger for udskrift under oplysninger for beregninger er et tomt datafelt under siden. Her skal der stå et tal for eksempel 1.
|