StruSoft  
Forside    Opdatering af CQDimension April 2012 
 

Opdatering af CQDimension April 2012

Cad-Quality A/S udsender hermed en opdatering af programpakken til konstruktionsprogrammerne til  EuroCode.

Baggrunden for denne opdatering er at der i forbindelse med en nyudviklet funktionalitet desværre er en fejl i Plan Ramme 4, som betyder at programmet kan gå ned i visse situationer. Desuden er de nye nationale annekser til betonnormen implementeret.

Opdateringsvejledning

Opdateringsvejledning kan for enkeltbrugerversionen hentes HER. Opdateringsvejledningen for netværksversionen kan hentes HER. Ved problemer med opdateringen kan Villy Kjeldsen kontaktes på telefon 29 46 76 24 / 55 77 83 83.

Fejlretning

I forbindelse med etablering af en fortryd knap i Plan Ramme 4, er der desværre opstået en fejl, som betyder at Plan Ramme 4 kan gå ned og man dermed mister al data. Denne fejl er nu rettet.

Desuden er der rettet en fejl i Fundering 5, idet der var en fejl når der ingen fod var i enkelt fundamentet.
Denne fejl er nu rettet.

Desuden er rettet enkelte uhensigtsmæssigheder af mindre betydning.

Nye nationale annekser til Betonnormen

De nye nationale annekser DS/EN 1992-1-1 DK NA 2011 og DS/EN 1992-1-2 DK NA 2011 er nu implementeret i programmerne Plan Ramme 4, Søjler og Vægge 6, Betontværsnit 3, Betonplader 1, Kontinuerlige Betonbjælker 6 og Geoteknik Programpakken. Disse skal anvendes efter 31/3 2012.

Øvrige nye nationale annekser.

Det nye nationale anneks til trænormen DS/EN 1995-1-1 DK NA 2011 og det nye nationale anneks til Lastnormen DS/EN 1991-1-2 DK NA 2011 er gennemgået, men det har ikke givet anledning til ændringer i programmerne.


StruSoft DK
Filial af Structural Design Software in Europe AB, Sverige
Diplomvej 373, 2 sal rum 247 | DK-2800 Kgs. Lyngby
T +45 23 25 25 64
Dennis.Kristensen@StruSoft.com


Marsalle 38 | 8700 Horsens
T +45 29 46 76 24
Villy.Kjeldsen@StruSoft.com